Ledelse og udvalg

1946 – 1950 Rudi Lundbech †
3. gilde

1950 – 1952 Børge Davidsen †
1. gilde

1952 – 1954 Poul Nielsen †
1. gilde

1954 – 1960 Poul Christiansen †
3. gilde

1960 – 1962 M. Møller Jørgensen †
5. gilde

1962 – 1964 Tage Storres †
2. gilde

1964 – 1967 Egon Munch-Pedersen †
1. gilde

1967 – 1968 Maltha Rasmussen †
4. gilde

1968 – 1971  Sven Bøss †
4. gilde

1971 – 1974 Poul Fauerby †
2. gilde

1974 – 1976 Svend Ellerup Pedersen †
3. gilde

1976 – 1979 Erik Windfeld †
4. gilde

1979 – 1982 Tage Thomsen †
3. gilde

1982 – 1985 Kis Rasthøj
7. gilde

1985 – 1988 Erik Jensen
2. gilde

1988 – 1989 Knud Pedersen †
8. gilde

1989 – 1991 Sven Bøss †
8. gilde

1991 – 1994 Lis Brøndsted †
9. gilde

1994 – 1998 Bente Juel Jensen †
1. gilde

1998 – 2001 Bjarne Mortensen
4. gilde

2001 – 2005  Margit Christiansen
9. gilde

2005 – 2011 Ulla Foged Lund
4. gilde

2011 – 2018 Kay Lauridsen
4. gilde

2018 – Karen Jensen
4. gilde

Starten

Spidshuset

Der var en gang, vi skal helt tilbage omkring 1. verdenskrig, en flok spejdere i 5. Odense trop, Det Danske Spejderkorps, som bibeholdt deres kammeratskab lige til de døde.
Denne kreds af gamle “5. troppere,” holdt sammen i et lille bindingsværkshus, “Væverhuset”, i Stenløse lige ned til Odense Å. En af vore kammerater, C.C. Knudsen, var på det tidspunkt flyttet til Kolding – og var der blevet ivrigt medlem af det ny oprettede Sct. Georgs Gilde – foreslog, at de skulle tage initiativet til at starte et Sct. Georgs Gilde i Odense.

I “Væverhuset” drøftede vi indgående planerne, og efter at være blevet orienteret om gældende love og bestemmelser, blev vi enige om, at såfremt vi kunne få vor afholdte kolonnechef Ruddi Lundbeck til at påtage sig hvervet som gildemester, ville vi støtte ham og gå aktivt ind for gildesagen.
Vagn Søfelde, Martin Bang, Viggo Dines og Gunnar Brocks rejste til Kolding og blev optaget i Sct. Georgs Gildet der.
I 1935 kunne disse så starte Odense Sct. Georgs Gilde.

Dengang lå huset langt ude på landet, ned ad en lang markvej fra Rugårds landevej.
I dag har Odense vokset sig uden om stedet.
Gildebrødrene i Odense var altid velkomne i ”Spidshuset”.
Der blev afholdt friluftgildehaller på den dejlige grund mellem Ryds Å og Stavis Åen.
”Spidshusgruppen” var således grundstammen i det gamle Odense Gilde, der i 1946 var vokset til et meget stort gilde, og man besluttede at dele gildet i 4 nye gilder
11 Spidshusmedlemmer blev grundstammen i 4. Odense gilde.

Senere solgte de ”Væverhuset” og købte et hus, der hvor Stavis Åen og Ryds Å løber sammen i en spids. Huset fik navnet ”Spidshuset”.
Det var i 1942, her udfoldedes et muntert liv, (men der foregik også en del aktivt frihedskæmperarbejde herfra. Containere fra våbennedkastning blev gemt på loftet).

I 1976, hvor gruppen efterhånden var nogle “gamle drenge” (4 var døde), blev ”Spidshuset” solgt.
Salgssummen kr. 150.000 dannede ”Spids hus Fonden”.
Der måtte ikke udbetales til medlemmerne af fondens grundstamme, men renterne af fonden skulle dels komme medlemmerne til gode, og dels anvendes til legater for gamle afholdte spejderførere eller formål, som medlemmerne var enige om burde støttes.

I de første år fik hvert medlem en årlig legatportion på kr. 1.500,- + en årlig pæn fest. Resten af de årlige rente penge blev anvendt til støtte for især Gildehuset, enkelte spejdertroppe, eller andre passende opgaver.

Nu, hvor alle medlemmerne er døde, består legatbestyrelsen af mindst 3 gildebrødre. Fonden er selvsupplerende, og der kan ikke søges støtte fra fonden, da legatbestyrelsen bestemmer donationer.  Fonden følger Odense Stadsgildes etiske og juridiske retningslinjer. På det årlige stadsgildeting gives der en orientering om fondens arbejde, men regnskaber m.m. skal ikke godkendes på stadsgildetinget.